Opdatering – mange nye funktioner

Stadekort.dk har nu fået en større opdatering, hvor vi har rettet en del småfejl, men der er også sket et par større opdateringer/tilføjelser. Den nye version hedder nu v5.0, mens den gamle hed v0.4.3. Husk at gå ind under INSTILLINGER og klik på ”Check for nu version”.  Hvis du opdager at der er dukker engelske ord op som ikke er oversat, må du gerne lave en print screen og sende den til os med en lille kommentar.
Blandt de store opdateringer er:

1. Forbedret funktionalitet af ”Oversigt” for hver bigård. Nu kan du ved at trykke på ”Øjet” i højre side af OVERSIGT, vælge de observationer som du synes er vigtigst at have på din oversigt. Prøv det af, det virker rigtigt fint.
w1
2. Nu er der under RAMMER muligt at tilføje antallet af YNGELRAMMER i bifamilien. Dette er især et vigtigt redskab i foråret, når man skal følge en bifamilies udvikling.

w2
3. Under FODER OG HONNING, har vi tilføjet et vægt felt. Der er faktisk to felter. Det har vi gjort ud fra at mange biavlere testvejer deres bistader ved med en ”kuffert” vægt at veje bistadet i 2 sider. Vægten af bistadet er disse to vejninger lagt sammen. Hvis du kun taster et tal ind, bliver dette tal betragtet som stedets vægt.  Dette er også en foder kontrol om foråret og om efteråret. Vi kommer tilbage med instruktioner herom på et senere tidspunkt.

w3

4. Læg mærke til at vi har flyttet lidt på vores knapper, således at der under BEGYND INDTASTNING findes en pil nedad, som viser at der er flere menupunkter under den pågældende knap. Ved BEGYND INDTASTNING findes nu knappen FOR ALLE STADER. Denne knap er fint selv forklarende. Den bruges når du laver et rutine indgreb som gælder for alle bifamilier. Det kunne være skifte bunden, fodre med 2,5 foderdej, lave en kommentar for alle stader osv. Der er herefter mulighed for at klikke de bifamilier fra, som så alligevel ikke har fået udført denne for alle bistader aktivitet.

w4
5. Under ÆNDRE BIGÅRD er funktionen SORTER STADER blevet forbedret og hurtigere. Men det spændende nye er at der er kommet en FLYTNING AF STADER KNAP, således at du som bruger kan flytte en hel eller dele af en bigård med ganske få tastninger. Dette er en stor lettelse for de af jer der vandre meget med jeres bistader.

w5
Husk du kan altid oprette en testbigård i dit program og teste ovenstående. Vi håber I bliver glade for disse nye rettelser. Vi arbejder videre med programmet for at forbedre det yderligere.

Print Friendly, PDF & Email